Hvor kan du aktuelt møde Rikke T?

Læs nyheder

Usikker på kærligheden

Jeg har været gift i 25 år, da min mand fandt en kvinde, som var 18 år yngre.

Det har været en kæmpe nedtur med bl.a. utroskab. Siden har jeg haft nogle forhold med mænd, der har været ude for det samme som mig, men ofte viste det sig, at de alligevel ikke var klar til et nyt forhold alligevel.

Jeg har så mødt en mand gennem dating.dk, som jeg har skrevet sammen med i lidt over en måned og talt i timevis med i telefonen. Han har talegaverne i orden og skriver også godt. Jeg synes, at han er sød og har mange af de kvaliteter, som jeg søger.

Vi havde aftalt et møde, men han havde glemt aftalen. Vi skriver sammen næste morgen, hvor han siger undskyld og er flov over, at han havde glemt vores aftale. Jeg fortæller ham, at han får en chance mere til at bevise sin interesse i mig, og vi laver nogle aftaler, men her melder han så afbud pga. hovedpine. Han ringer og skriver hver dag, hvor han giver udtryk for, at han er helt vild med mig. Han skriver bl.a., at han ikke forstår, hvordan sådan en lille lækker sag som mig kan fylde så meget i hans hoved. Han siger, at jeg indeholder så mange ting, som han søger hos en kvinde. Jeg er bare så mega dejlig, og han elsker mit smil.

Men jeg er nok blevet mistroisk i forhold til ham, og især når man har prøvet så mange ting som jeg. Nu har han inviteret mig til Thailand Han er ikke i tvivl om, at han vil have mig.

Håber, at du kan forstå det, som jeg har skrevet. Jeg ved ikke, om jeg kan tro på ham, selv om han siger alle de ting til mig. Jeg håber, at du kan hjælpe mig og gøre det hurtigt, så jeg kan komme videre uden at blive såret. Jeg synes, at det er svært at gennemskue hans væremåde. Jeg er ked af at rende ind i mænd, der ikke er seriøse nok.

Mange kærlige hilsner fra

Syv Sind

SVAR:

Kære Syv Sind.

Det er ikke så sært, at du er på vagt og er bange for at overgive dig til ham efter alt det, som du har været igennem. Desværre betaler de kommende partnere jo for tidligere kæresters syndere, og det er svært at være tillidsfuld, når du har oplevet at blive svigtet så mange gange.

Det gør, at du bliver utryg og på vagt, når du er sammen med din nye partner, og det har desværre den konsekvens, at du ikke helt er dig selv, og på den måde, kan du faktisk komme til at virke uægte og ikke rigtig på, og det kan i sidste ende skræmme ham væk og få ham til at tro, at du ikke vil forholdet. Når vi er bange for at blive såret, stiller vi facaden op og sikrer os bag mure og fæstninger. Det er selvfølgelig meget smart for at undgå, at det gør ondt, men det betyder også, at man ikke kan åbne sit hjerte og være sårbar og turde tage chancen og se, hvor det fører hen.


Spring ud i det
Måske bør du tage chancen og springer ud i det og åbne op og turde kærligheden. Det virker da, som om han gerne vil have dig, og at han er interesseret i forholdet og i dig, men bliver du ved med at lukke dig inde i angst for at blive såret igen, kan det være, at han giver op.

Tør du droppe livrem og seler og tro på, at han vil dig? Der er jo altid en risiko, men du skal prøve at sætte dig ned, lukke øjnene, mærke følelsen i maven og kroppen og spørge dig selv, hvordan du har det, når du er sammen med ham. Hvilken følelse får du, når I er sammen? Gør han dig glad og rolig eller urolig og usikker. Du skal vælge en mand, der giver dig en god følelse, men du skal også turde lukke op for det, og det kræver, at du åbner for sårbarheden og åbner op for ham. Du kan evt. fortælle ham, hvordan du har det, og at du er bange for at blive såret, og at du derfor mærker, at du er bange for at lukke ham ind - måske kan alene den snak gøre det lidt nemmere.

God tur til Thailand, hvis I kommer dertil.

Kærlig hilsen

Rikke

Kontakt: mail@rikkethuesen.dk eller mobil 20 19 40 96 / 26 50 13 00
Design & Foto: Boost Company