Tal åbent om seksuelle ønsker

Hej Rikke. Du skrev for nyligt et svar til en mand, hvis kone ikke ville dyrke oralsex med ham, og jeg har lyst til at knytte et par ord til dine råd.

Som en voksen kvinde med tre voksne børn har mine råd til dem angående sex været, at alt er tilladt, så længe begge synes, at det er dejligt, men I skal respektere, at der kan være et nej. Det er at vise ens partner respekt og kærlighed.

Og så læser jeg, at du råder ægtemanden til at gøre alt for at overtale sin kone!!!

Og hvis det ikke lykkes, skal de nok gå i behandling? Har du slet ingen respekt for fruens nej tak?

Det kan da godt være, at manden er vild med oralsex. Det kan også være, at han ønsker en elefant i baghaven, men kan han få det?

På mig virker han som et forkælet barn, der ikke kan respektere et nej tak fra sin kone.

Du overbeviser ham næsten om, at han er helt normal, og konen er en sur og snerpet kælling.

Jeg synes, at du burde gøre rede for, hvad man som menneske har lov at sige nej tak til.

Kan du slet ikke se, at du sender et signal til mange tusinde mennesker om, at de er unormale, hvis de ikke vil give oralsex, og at et nej tak ikke er acceptabelt.

Med venlig hilsen Inge

SVAR:

Kære Inge

Mange tak for dine kommentarer. Det er dejligt at få feedback, og det er også rart, når man får nye synspunkter.

Jeg er helt enig i, at man ikke skal overskride hinandens eller egne grænser, og at man skal sige fra, hvis det går en imod. Sex skal være dejligt og nært.

Dog mener jeg også, at forholdet - hvis man er i et parforhold, og den ene part har et problem med samlivet, sexlivet, kommunikation eller andet - har et problem, og at det er begges ansvar.

I mange forhold virker det, som om det er nej-sigeren, der har førsteretten. Så hvis den ene ønsker noget - og den anden ikke vil være med - så er det sådan. Det er for så vidt også i orden, men jeg mener, at man skylder sin parter en forklaring på, hvorfor man siger nej, så der kommer en forståelse.

Risiko for en kampzone
Vi kan nogle gange komme til at sige nej, fordi det har vi altid sagt, og fordi vi tror, at tingene skal være, som de plejer, fordi vi ikke tør forandre, eller fordi vi er for dovne til at lave om.

Risikoen er så, at man ender i en kampzone, hvor man er gravet ned i hver sin skyttegrav og holder fast på sit uden at lytte til den andens holdninger eller at vise forståelse.

Omvendt kan man også møde så stor argumentation, hvis man siger nej, at man føler, at man er forkert på den eller skal forsvare sin holdning, og derfor vælger man at nægte at diskutere årsagen og siger blankt nej.

Her må partneren respektere den andens holdning og forsøge at forstå. Hvis man gang på gang føler sig overfuset eller trængt op i en krog, fordi man lufter sin mening, så holder man op, for man bliver alligevel ikke hørt, og det er ikke godt for parforholdet.

Så min opfordring til alle, der f.eks. oplever sexuelle frustrationer i forholdet, er at indlede en dialog, hvor man forstår den andens behov, ønsker, modstand og handlinger.

Det skal ikke være for at få ret eller overbevise, ikke for at tvinge eller gennemtrumfe og ikke for at skulle forsvare eller forklare, men ganske simpelt for at kunne forstå, hvilke synspunkter partneren har.

Når man forstår og accepterer hinandens synspunkter og forbehold, er det nemmere at acceptere, at man må undvære noget i forholdet.

Jeg er bestemt fortaler for, at man er i sin fulde ret til at takke nej, uanset grunden. Samtidig mener jeg også, at man udviser respekt og kærlighed, hvis man vil lytte til, hvorfor ens partner er frustreret over, at der er visse ting, som man ikke har lyst til.

De bedste hilsner

Rikke