Sammen og hver for sig

Jeg er i et dilemma, og jeg vil meget gerne høre din mening.

Jeg er en voksen kvinde midt i 40'erne. Jeg har været gift før og er nu i et dejligt forhold, med en mand, der har et dejligt barn, og alt er faktisk ganske godt. Vi er glade for hinanden og trives sammen alle tre, men på det seneste har det været svært at bo under samme tag. Vi er nået dertil, hvor der skal gøres noget, for at forholdet ikke skal lide overlast, og vi har talt om at flytte fra hinanden og være kærester, der ikke bor sammen. Problemet er, om det kan lade sig gøre at have et udviklende, solidt forhold, når man ikke vil bo sammen, og om vi vil glide endnu mere fra hinanden. Hvad mener du om at leve på den måde, og hvordan kan vi gribe det an, så vi bevarer vores gode forhold.

Kærlig hilsen

Else-Marie

Svar:

Kære Else-Marie

Jeg synes, at det er en rigtig god ide at leve sammen på den måde, og jeg tror bestemt, at man kan have et solidt, udviklende, sjovt, interessant og levende forhold ved netop at bo hver for sig. På den måde holder man liv i forholdet og undgår at gro fast og sidde lårene af hinanden. Selvfølgelig er det skønt at bo sammen og dele liv og specielt, når man er i den alder, hvor man stifter familie, men for mange af dem, der har været gift eller har levet i et samboende, langvarigt forhold og indleder deres næste seriøse voksne parforhold, er det måske en overvejelse værd at bo hver for sig. I vores kultur er det normalt at bo sammen med sin kæreste, og når forholdet har varet et bestemt stykke tid, og man er blevet et rigtigt par, spørger folk helt naturligt: Nå, hvornår skal I så flytte sammen. Hvis man svarer, at det skal man nok ikke, så siger mange: Nåh, det er ikke så seriøst?

En moden beslutning
Men måske er det netop at tage sit forhold seriøst og tage ansvar for kærligheden at vælge at blive boende hver for sig, for på den måde skal man hele tiden være bevidst om at skabe det forhold, som man ønsker at være i. Mindre bliver taget for givet, og man er nødt til at aftale, hvornår man skal være sammen. Mange forhold lider under, at man ikke prioriterer at bruge tid sammen, men bare er hjemme uden rigtigt at foretage sig andet end praktiske gøremål og med at se tv. Jeg har valgt ikke at bo sammen med min partner, og det giver et dynamisk, levende forhold, der hele tiden er i udvikling. Vi snakker hver søndag om, hvordan vores uge ser ud, og hvornår vi vil ses, og så tilpasser vi vores aktiviteter, så vi bruger den tid sammen, som vi har behov for. På den måde tager vi begge aktivt stilling til vores forhold og til vores behov, og når vi er sammen, er vi også tilstede og nærværende. Om vi så ender med at gå en tur, se en film, eller hygge med at lave mad eller tage til sport, vil tiden vise.

Mange voksne, der har skabt liv efter en skilsmisse og måske også har børn at tage hensyn til, har rutiner, vaner og aktiviteter, der passer ind i deres liv, og det kan være svært at få to liv flettet sammen.

Brug for tid alene
Mange har også brug for alenetid eller tid, som man kan bruge med egne børn eller venner og veninder, og ved at bo hver for sig er der plads til både individet og forholdet. Det, der er vigtigt, er, at man får afstemt forventninger, og at man er klar over, hvorfor man vælger at være i forhold på den måde, og at man har tillid til, at man roligt kan sige til, hvis der kommer ubalance, eller hvis der opstår behov for forandring. Jeg synes, at du skal aftale en aften med din kæreste, hvor I har god tid til at snakke tingene igennem uden forstyrrelser. Fortæl ham, at du ønsker at tale om jeres forholds udvikling og om de praktiske forhold og rammer.

Sig, at formålet er at finde ud af, hvordan I tager vare på jeres kærlighed og forhold, så I bliver ved med at være sammen. Lav til sidst en brainstorming på forskellige ideer. Lad fantasien flyde frit og sæt tankerne i gang. Tænk så over det i nogle uger og snak sammen igen. På den måde kan I finde den rette løsning.

Når jeres udgangspunkt er så positivt, som det er, at I ønsker at bevare et forhold, der bliver bedre og bedre, burde der være basis for en frugtbar dialog. Men husk også at tale om frygten for, at I måske glider fra hinanden, og hvad I kan gøre for at undgå det og evt. tage det i opløbet. Husk - intet er stationært. Alt kan forandres, hvis man har ønsket, lysten og modet, så hvis I finder ud af efter et stykke tid, at det er bedst at bo sammen, er det jo bare at flytte dobbeltsengen tilbage igen. Så er I den erfaring rigere.

De kærligste hilsner

Rikke