P.S. I love you

I sidste uge havde jeg besøg af gode, gamle venner - så der var 8 voksne og 9 børn samlet, og det gav anledning til mange forskellige betragtninger.

Noget af det, børnene havde stor fornøjelse af, var at citere filmen ”P.S. I love you”, så gennem ugen blev det på håndtegnskastvis uddelt mange "P.S. I love you" på kryds og tværs.

Det varmede, hver gang en af ungerne og sidst de voksne kom med en tilkendegivelse, og jeg følte mig meget elsket.

Det fik mig til at tænke over, hvor meget det betyder at mærke kærligheden fra de mennesker, man holder af, og hvor vigtigt det er, at vi fortæller hinanden, at vi elsker hinanden.

Jeg læste for nogle år siden i en bog om kommunikation med børn, at forfatterens søn på dengang tre år havde overrasket faderen med spørgsmålet: »Far, elsker du mig?« »Ja da,« svarede faderen. Sønnen: »Hvorfor?«

Da faderen ikke svarede hurtigt nok, spurgte sønnen: »Er det, fordi jeg selv kan gå på potten nu?« Faderen: »Nej da.« Sønnen: »Er det, fordi jeg kan spise uden at spilde nu?« Faderen: »Nej da.« Sønnen: »Men hvorfor så?«

Faderen havde nu fået tænkt sig lidt om og svarede: »Jeg elsker dig, bare fordi du er dig.«

Drengens strålede glad og gik videre, men i den efterfølgende uge oplevede faderen, at sønnen kom til ham og sagde med et stort smil: »Far, du elsker mig, bare fordi jeg er mig.«

Den lille historie giver stof til eftertanke, for vi har en tendens til at vise kærlighed eller give ros som en slags belønning for at gøre noget.

Det skaber desværre mennesker, der føler, at de skal yde eller levere for at være elsket, og det er meget usundt, for selvværdet opbygges bl.a., når man ved, man er elsket, uanset hvordan man opfører sig, eller om man lige gør det, der skal til.

De kærlighedserklæringer, der varmer mig mest, er dem, jeg ikke forventer, eller dem, der kommer, helt uden jeg har gjort noget.

Når en af ungerne kaster sig glad i mine arme, når vi ses, eller søger tryghed hos tante Rikke, fordi det er godt at sidde på skødet, eller når min partner giver mig et knus eller et kys spontant, mens jeg er optaget af noget andet, eller når en af vennerne sender mig en mail med tak, fordi jeg er mig, eller som forleden, hvor min steddatter havde skrevet et kort til mig (efter at jeg havde fortalt hende om faderen og sønnen), hvor der stod: »Det er fantastisk, at det er dig, der blev dig.«

Jeg har gennem sommeren lært meget om kærlighed og om at lytte til hinandens behov, om at søge kompromiset og om at fortælle, hvad man har brug for, og hvad man godt kunne tænke sig, og om at anerkende hinandens væsen og at kunne rumme alle facetter - både de gode og de dårlige - og vide, at kærligheden er der uanset hvad.

Så brug den sidste tid af sommeren på at fortælle jeres kære og nære, hvad det er, I elsker ved deres person - og lad dem vide, at I er taknemmelige for, at de er i jeres liv.

Jeg er taknemmelig for alle de mennesker, der rører mit liv, og jeg håber, de forstår, at jeg elsker dem, fordi de er lige præcis de personer, de er.

P.S. I love you.