Manden er blevet indadvendt

Jeg har været sammen med min mand i otte år, og vi har egentlig et godt forhold.

Der går meget tid med børn og arbejde og praktiske ting, og vi snakker ikke så meget sammen, som vi gjorde i starten, og er heller ikke så romantiske, som jeg kunne ønske, men jeg ved godt, at jeg også selv er lidt fortravlet og ikke altid tænker på ham først - men lige skal ordne en masse, før jeg har tid til at være kærlig kone.

Det, der bare undrer mig, er, at han før i tiden ofte spurgte til, hvordan jeg havde det, og hvad jeg oplevede, når jeg var på arbejde og andre steder. Nu virker han ligeglad og lidt lukket.

Når jeg spørger til ham, siger han, at der ikke er noget galt, og at alt er o.k. Jeg skal ikke bekymre mig - han har bare meget at tænke på - og når jeg så spørger, om det er om os eller mig, han tænker, svarer han bare nej og giver mig et kys.

Jeg tror ikke, han er på vej væk, men føler mig så forladt og udenfor i vores forhold, og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Hvordan får jeg ham til at lukke op og fortælle, hvad der er galt?

Den ulykkelige.

SVAR:

Kære ulykkelige!

Det lyder, som om din mand har trukket sig ind i sin hule, fordi der er noget, han grubler over, og hvis han siger kærligt, at det ikke handler om dig eller jer, så er det sikkert sandt.

Hvis en mand oplever problemer eller stress, er det ofte hans naturlige reaktion at trække sig ind i sig selv for at tænke over problemet og finde en løsning.

Mænd kan godt lide at løse problemerne selv, og det er forbundet med hans maskuline selvværd at være i stand til at løse problemer for at være en god mand og partner, og han har slet ikke lyst til at belemre sin kvinde med det. Og han har da slet ikke lyst til at bede om hjælp.

Kvinder derimod har oftest behov for at snakke og analysere og dele, når de oplever problemer eller stress, så derfor er det endnu sværere at forstå mandens reaktion, hvis han pludselig trækker sig væk og bliver tavs, og kvinder har en tendens til at tolke hans tavshed, som om der er noget galt med dem eller forholdet.

Pas på med kritik
Det bedste, du kan gøre, er at have tillid til, at han nok melder ud, når han er klar til at snakke. Sig evt. til ham, at du tolker hans tavshed, som om han spekulerer over et eller andet, og at du har tillid til, at han vil sige til, hvis det handler om jer, eller hvis der er noget, du kan hjælpe ham med at vende eller diskutere.

Hvis du har brug for at fortælle ham, hvordan du har det, er det vigtigt, at du bliver på din egen banehalvdel,, så det ikke kommer til at virke, som om du kritiserer ham. Især hvis han tumler med noget, han ikke har lyst til at tale om, er det vigtigt, at du ikke angriber ham.

Gode råd
Her kommer nogle gode råd til, hvordan du kan fortælle ham, hvordan du har det.

1. Timing - vælg det rette tidspunkt (aldrig lige, når lyset er slukket, og I skal til at sove), men sig evt.: »Jeg vil gerne tale med dig i aften efter maden - så vil du lige afsætte et kvarter til at lytte på mig?«

2. Gør det kort, så du ikke taler ham eller det ihjel. Fortæl, at det, han gør i den pågældende situation, får dig til at føle dig på en bestemt måde, og sig evt., hvad du kunne ønske dig i stedet: »Når du er tavs og stille og trækker dig tilbage, føler jeg mig usikker og i tvivl om, hvad der foregår, og jeg er bange for, at det handler om os, og jeg ville ønske, du kunne sige til mig, hvad det er, så jeg ikke skal være urolig.« Vær klar over, hvad du vil sige til ham, så du ikke kommer til at bruge så mange ord, at han ikke forstår, hvad du siger.

3. Vær positiv. Hvis du kan mærke, at en samtale vil gøre dig vred, så vent, til du ved, at du ikke vil lave en konflikt.

4. Lad være med at forvente for meget. Hvis du venter, at han spytter ud eller straks begynder at involvere dig, så bliver du nok skuffet. Fortæl ham, hvad du ønsker - så må han bestemme, om han kan imødekomme det. Hvis det fortsætter mere end nogle dage derefter, må du tale med ham igen og fortælle ham, hvad det gør ved dig, at han ikke reagerer.

Stol på ham
Jeg tror, at du skal stole på ham, når han siger, at det ikke handler om jer, og tænke, at det er en del af mandens natur indimellem at være sådan.

Tag det lidt oppefra og ned og vis ham, at du er der, og fortæl ham kærligt og tydeligt, hvad du har brug for; det vil gøre det let for ham at give dig det.

Hvis du er en mand og genkender det med at blive tavs og trække sig tilbage - så husk på, at kvnden har brug for at blive involveret, og at hun føler din tavshed som meget skræmmende, og hun har en tendens til at tolke i retning af, at der er noget galt med hende eller jeres forhold.

Det, du kan gøre som mand, er at fortælle hende, hvad det er, du grubler over (arbejdet, børnene, en ven eller noget helt andet), og at du har behov for lidt tænketid alene for at finde hoved og hale i det. Tak pænt nej til hendes tilbud om at hjælpe med at løse det, og sig til hende, at hun lige må rykke dig i ærmet, hvis du bliver for indadvendt og lukket, og fortælle dig, hvis hun har brug for kram, kys eller bare en snak om løst og fast.

Giv hende lidt ekstra opmærksomhed indimellem, så hun ikke føler sig helt forladt. Og sig til, når du er færdig med at være i tænketank.

Kærlig hilsen Rikke