Et godt parforhold er mere end sex

Jeg læste din artikel "Sygdom ødelægger vores sexliv" med nogen undren.

Jeg ved jo godt - også fra mit eget liv - at sex er vigtigt som attraktion og bindeled mellem mennesker. Men det brev, som du kommenterede, viser i uhyggelig grad, at sex alt for ofte er det centrale i et parforhold.

Min kone og jeg levede et harmonisk liv sammen i ca. 20 år, hvor sex var en blandt flere andre fælles aktiviteter. En fremadskridende kræftsygdom umuliggjorde så seksuelt samkvem i de sidste seks år af min kones liv. Det var en ændring, men det havde en meget ringe virkning på vort indbyrdes forhold, der var præget af kærlig hensyntagen og indbyrdes solidaritet. Vi kunne fortsat tale om alt muligt, og den voksende skare af børnebørn blev et nyt fokus. Heldigvis havde min kone et lyst sind og en utrolig evne til at leve livet fuldt ud helt til slutningen.

Efter at være blevet alene er de erindringer, der dominerer hos mig, vore utallige intense samtaler og diskussioner, vor indbyrdes kærlighed og solidaritet og vor fælles glæde over børn, svigerbørn og børnebørn. Erindringen om den sexuelle del af samlivet er selvfølgelig en del af helheden, men den fylder meget lidt i forhold til sammenholdet og vort fælles åndelige liv. Jeg tror, at mange andre har det på samme måde - måske endda flertallet af de medborgere, der er blevet alene. Men man læser jo mest om de personer, der fokuserer på det seksuelle.

Med venlig hilsen og tak for en lødig brevkasse.

P

SVAR:

Kære P

Tusind tak for dit brev. Det glæder mig at læse din historie om jeres dejlige parforhold. Du har fuldstændig ret i, at det grundlæggende fundament i parforholdet handler om meget mere end sex. Nemlig oplevelser, værdier, glæde, solidaritet, fælles mål, kommunikation, tid sammen, afstemte forventninger og kærlighed og venskab, og når disse ting er på plads, kan forholdet bære det meste af det, som livet og kærligheden byder på.

Når kritisk sygdom opstår efter et langt samliv, hvor fundamentet er i orden, ser man heldigvis ofte at parret bevarer sensualitet og samhørighed, selv om sexlivet ikke længere er en del af forholdet. Jeg mener, at der er en stor forskel på erotik, samleje, sensualitet og nærhed, men at det er vigtigt at vedligeholde elementer af disse ting for på den måde også at skabe et fællesskab.

Par, der mister sexlysten eller evnen af forskellige årsager, finder ofte en endnu større samhørighed og deres forhold styrkes. Det kan ske ved, at de bevarer sensualitet og berøring og fysisk nærhed og oveni har en god kommunikation og kan tale sammen om de følelser og tanker, der er i forbindelse med deres oplevelser.

Sex er uden tvivl en del af fundamentet i et forhold, og jeg mener, at det er vigtigt at være opmærksom på at nære sexlivet og at bevare lidenskaben, og så elles være i stand til at tale om de forandringer, der sker gennem forholdet. Det er så ligegyldigt, om det er pga. udvikling, forandringer, sygdomme, alder eller nye input.

Sex er for mange også et kærlighedsbevis, og når lysten eller evnen forsvinder fra den ene part, og man ikke er i stand til at tale om det og dermed ikke er opmærksom på, at den anden har et problem, kan det vokse sig så stort, at det skaber afstand. Mange menneskers seksuelle selvværd er ganske lavt, og når man oplever afvisning mange gange, er der risiko for, at man helt holder op med at nærme sig.

Det vigtige er at få snakket sammen og turde være åben og sårbar. Hvis den ene part har et problem, så har forholdet et problem, og når man tager ansvar for sit forhold og undlader at gøre det til den enkeltes problem, så findes der som regel løsninger, der virker for begge parter.

Tak for din gode fortælling og de bedste ønsker til dig.

Kærlig hilsen Rikke