Det hjælper at tale sammen

Hej Rikke. Jeg har læst dit indlæg den 28. januar 2009 om damen, der var forelsket i en anden mand.

Det har vi også prøvet. De daglige rutiner blev for meget, og hun faldt for en kollega. Da jeg fandt ud af det, blev jeg sur og sagde: Vi har en familie, og den skal det fjols ikke skille ad. Jeg sagde, vi skal have hjælp, og var ligeglad med, hvad folk mente, så vi kontaktede en parterapeut, som vi besøgte tre gange.

Han sagde noget vigtigt, som jeg synes, at du har udeladt. Det er, at når den ene taler, skal den anden holde sin mund, til vedkommende er færdig. På den måde går man ikke i forsvarsposition, men får snakket om det vigtige.

Det har hjulpet os, og vi har det dejligt i dag. Bare tanken om at ikke skulle se mine børn hver dag er en kamp værd.

Med venlig hilsen Jylland

SVAR:

Kære Jylland

Tusind tak for dit brev - fantastisk at høre, at du og din kone valgte at gøre noget ved problemet og ville kæmpe for jeres forhold - det kunne mange lære af, og jeg tror, at mange forhold kunne forbedres, eller man kunne komme bedre gennem et brud, hvis man tager fat i problemet og arbejder sammen.

Uanset udfaldet har det en effekt at få hjælp udefra, og selv om det ender med et brud, gjorde man noget for at ændre på situationen.

Tillykke med, at det lykkedes, og skønt at høre fra en mand, der virkelig kommer ind i kampen og tager krigstøjet på, når det gælder.

Du har fuldstændig ret i, at der faktisk findes en samtaleteknik, som man ofte bruger i parterapi, og som parret selv kan benytte derhjemme efterfølgende - for det er jo tiden mellem sessionerne, der virkelig forandrer.

Teknikken virker måske lidt fjollet i starten, og samtalen tager længere tid end normalt, men efter ganske få af disse samtaler har man lært teknikken, og det bliver en del af måden at kommunikere på:

Man vælger et redskab, som man skal bruge som mikrofon - en sten, en fjernbetjening eller lignende - og den, der taler, har mikrofonen i hele sin taletid.

For den, der taler, gælder det om at bruge korte jeg-udsagn og holde pause med jævne mellemrum, så den, der lytter, kan gentage med egne ord.

Den lyttende skal fokusere på budskabet og gentage, hvad der bliver sagt med egne ord.

Når taleren er færdig og har anerkendt, at lytteren har forstået budskabet, bytter man roller og gentager processen.

Lytteren kan altså både svare på det, der er blevet sagt, og fortælle sin egen mening om emnet.

På den måde sikrer man, at det, der bliver sagt, bliver hørt og forstået, og man kan meget hurtigere komme videre med at løse de udfordringer, man står overfor.

Øvelsen er at forstå
Det er vigtigt at have fokus på emnet og ikke på at forsvare eller forklare, men mest om at forstå, hvad den anden føler og opfatter.

Målet er at forstå og ikke at finde ud af, hvem der har ret.

Som nævnt er det lidt kunstigt i starten, og det er godt at øve sig ved at vælge et neutralt emne, så man ikke har følelser i klemme og bliver ked af det eller vred. Efter kort tids øvelse er man så trænet i at lytte til budskabet, at man ikke behøver gentage, eller man spørger blot, hvis der er noget, man skal have uddybet.

Kommunikation, der virker, giver et fantastisk fundament for et godt forhold, men mange er dårlige til at lytte til andre mennesker.

Vi er fokuseret på, hvad vi selv skal sige, når den anden er færdig. Vi tænker over gode argumenter, eller vi leder efter noget, hvor vi kan ramme den anden - og så er det da klart, at vi ikke kan høre, hvad der bliver sagt.

Det virker, som om vi er mere fokuseret på at overbevise den anden end at forstå meningen.

Hvis man lytter for at forstå i stedet for at søge modargumenter, og hvis man taler for at blive forstået i stedet for at overbevise, vil dialog på alle planer være meget lettere. Og det glæder i alle livets forhold.

Herudover tror mange også, at de kender deres partner så godt, at de ved, hvad vedkommende vil sige, og det er også en årsag til, at vi ikke hører efter, men vi kan alle forandre meninger og holdninger, og hånden på hjertet, så kender vi nok ikke hinanden til hudløshed, trods alt.

Vi har også en tendens til at være dårlige til at tale ud fra os selv, så i stedet for at fortælle hvad jeg føler, hvad jeg ønsker, og hvad jeg har brug for, er det ofte beskyldninger og anklager, der kommer ud af munden.

Som hovedregel kan jeg opfordre til, at man altid taler ud fra egne følelser, og at man taler for at blive forstået. Vi oplever ikke verden, som verden er - vi oplever verden, som vi er.

God vind fremover

Kærlig hilsen Rikke